Når undervisere – blandt andre undervisere med tilknytning til Center for Journalistiske Universitetsuddannelser – taler sammen om vores fælles fag journalistik, så hænder det ofte, at en eller anden på et tidspunkt udbryder: ”Det er jo ikke raketvidenskab, det her.”

Så sandelig nej, det er det ikke, men det udelukker jo ikke, at man også kan se på journalistik teoretisk og abstrakt. At det kan analyseres for at finde frem til blandt andet metoderne.

Når de pointer – om metoderne, begreberne og så videre - skal formidles, så er det jo også helt i orden at benytte sig af de samme metoder, som for eksempel klarhed og enkelhed.

De studerende, der netop er begyndt på tillægsuddannelsen, har haft besøg af naturvejleder og biolog Jan Kjærgaard fra Skov- og Naturstyrelsen, og han gav en række råd – klart, enkelt og konkret formidlet – om nogle af de metoder, han benytter sig af, når han skal formidle et fagstof til fagligt forudsætningsløse, men overraskende interesserede læsere, og de råd vil jeg hermed give videre til efterlevelse og diskussion.

Jan Kjærgaards udgangspunkt er, at han har en gruppe – skoleelever, husmødre, foreninger – med ude i naturen, men alle hans pointer kan oversættes til den journalistiske og formidlingsmæssige virkelighed, som blandt andre studerende på tillægsuddannelsen skal operere i.

For klarhedens skyld er i parentes indføjet visse ”oversættelser” til den journalistiske proces og bevidsthed:

-        Tal højt. (Skriv og formidl, så du får læsernes udelte opmærksomhed, og så de kan ”høre dig” klart og tydeligt – blandt andet fordi din vinkel er tydelig).
-        Vend dig mod folk - ansigt til ansigt. (Læserlytterseeren har krav på, at du faktisk henvender dig til dem. Ikke taler hen over hovedet på dem eller ned til dem.)
-        Pas på med AV-midler – gode, men skal gennemtænkes. (Illustrationer, grafer, diagrammer skal være med, fordi de understøtter historien, og ikke hvis de mudrer historien til. De skal altså være vinklede.)
-        Lad være med at tro, at ”det kan du fra sidst.” (Forbered (og forbedr) dig! Og vær klar over, at hvad der lykkedes sidste gang måske ikke bare kan gentages. Så ideudvikl.)
-        Lyt til, hvad folk siger – og ikke siger. Brug det. (Overvej din målgruppe – målgruppens viden, forudsætninger og interesser.)
-        Varier sprog, tone, hastighed osv.
-        Citer. (Citater – hvis de er velvalgte – giver liv og dynamik.)
-        Smil og vær glad – det smitter. (Og det gør engagement i det hele taget. Hvis det keder dig, så keder det også læseren. Og hvem gider blive mødt af en mavesur avis?)  
-        Undgå slang og fagudtryk - eller forklar.  (Brug et almindeligt, talesprogsnært dansk. Basissproget.)
-        Begynd med noget kendt – og arbejd dig ”op” derfra. (Læsere er ikke dumme – de skal bare hjælpes. Undervurder ikke deres intelligens, men overvurder ikke deres viden. Selvom vi alle har gået i skole, er det jo ikke alle, der har læst raketvidenskab.)
-        ”Backslash” – husk røde tråde, som din modtager kan huske og genkende. (Sørg for, at der er sammenhæng i tingene – både frem og tilbage i din historie.)
-        Accepter, at ikke alle altid er med. (Alle journalistiske historier handler i bund og grund om ”noget andet” end det, du skriver om. En historie om en omfartsvej kan i bund og grund, dybest set og i virkeligheden handle om, at kærligheden overvinder alt. Det vil nogle læsere kunne læse ”mellem linjerne” og få vældig meget ud af. Andre læser bare historien om omfartsvejen – og fred med det.)
-        ”Det ved jeg sørme ikke!” (Intet menneske ved alt – selv om nogle journalister tror det. Sørg for at have tvivlens nådesgave. Og hvis det er vigtigt, så find svaret. For din læsers skyld.)