Skal landets største fotojournalistiske konkurrence og udstilling afspejle, hvad der produceres af billeder på redaktionerne rundt i landet? Skal den vise årets gang i billeder? Skal den balanceres mere ligeligt mellem magasiner, dagblade og webmedier?

Diskussionen om formålet med Årets Pressefoto kører endnu en gang. Blandt andet sat i gang af fagbladet Journalistens artikel og leder om, at det er Tordenskjolds soldater, der vinder.

Selvfølgelig er det ofte de samme, der vinder. Det gør de, fordi de er de bedste. De arbejder hårdt med deres historier (også i fritiden), vælger svære emner eller får nye ideer. Derfor vinder de. Vi andre kan så håbe at komme i den klasse en gang i mellem. Hvis vi kan finde det drive og det mod, som det kræver. Men der er altså få fotografer (og i Danmark flere end andre steder), der holder et højt niveau igennem 10 eller flere år.

Det ser jeg ikke som et problem. Tværtimod, så er det en luksus, at vi har en stor elite inden for fotojournalistikken i Danmark. Og eliten er stor. Jeg er sikker på, at optælling af de seneste ti års nominerede også vil vise en stor variation i navne – fotografer som måske kun opnår den hæder en gang, men derved viser, at de har et potentiale.

Det er ligesom fodbold. En stor talentmasse giver basis for stjerner til landsholdet og sikrer en høj kvalitet i bredden. Men Århus Fremads udmærkede fodboldspillere spiller ikke en fast plads på landsholdet.

Så for mig skal Årets Pressefoto vise det bedste af dansk fotojournalistik, uanset hvor billederne er taget – subjektivt valgt af kompetente dommere. Det må fortsat være målsætningen.
Hvis vi vil vise bredden eller årets gang i billeder, så er det noget andet, der skal til.
Det kunne såmænd være rigtigt interessant at lave en udstilling med billeder fra mange af landets andre dygtige fotojournalister – men det er ikke Årets Pressefoto. Måske er det en ide til Pressefotografforbundets jubilæum?

Er dommerne så de rigtige? Lad mig svare med en historie. For syv år siden fejrede vi Fotojournalistuddannelsens 10 års jubilæum med en konkurrence og udstilling. Dommerne var en finsk journalist/selvlært fotograf, en tysk billedredaktør og forfatteren Klaus Rifbjerg. Altså ingen ”indspiste” danske fotografer. Og de tre dommere endte med at vælge en del fotografer og fotografier, som tidligere havde vundet i andre sammenhænge.
Som en ekstrapris havde vi en kategori, der skulle udpeges af en 10. klasse fra en medielinie i folkeskolen. De fik alle dommernes udvalgte billeder til gennemsyn og skulle vælge en vinder. De valgte Erik Refners World Press vinderserie fra en flygtningelejr i Pakistan. Vel at mærke uden at kende til serien. De havde aldrig hørt om Erik Refner eller set billederne før!

Så nye dommere giver ikke nødvendigvis en ny type vinderbilleder eller andre vindere. Men jeg tror, at en sammensætning med to udenlandske og en national dommer ved Årets Pressefoto kunne bidrage med nogle friske øjne på dansk fotografi og måske ændre lidt ved sammensætningen af udstillingen.

Det er rigtigt, at Årets Pressefoto til en vis grad afspejler den samme type af fotojournalistik. Det ligger jo ligesom i hele ideen med vores fag. Jeg vil helst ikke se Årets Pressefoto blive ændret til en kunstfoto-udstilling med computer manipulerede fotografier eller til en udstilling med konceptfotografi. Igen, mener jeg, at det må høre til en anden udstilling. Årets Pressefoto har kategorien Åben Klasse, som giver mulighed for en bredere fortolkning af fotojournalistik. Her kan de mere magasinagtige billeder indgå, men det kræver, at magasinfotograferne sender ind.

Flere kategorier inden for visuel journalistik? Ja, måske – men det kræver, at der er flere fotografer, der begynder at arbejde med det medie. Ellers bliver det kategorier for de få. I øjeblikket er det ikke aktuelt.

Til gengæld, mener jeg, at Årets Pressefoto kunne forny sig på andre måder:

• En pris til det medie, som har skabt en visuel historie, hvor tekst, billede og layout (lyd og video) spiller sammen. Altså en pris til nogle medier, der giver plads til fotojournalistikken. Fotojournalistik skal nemlig ses i sammenhæng og ikke som billeder uden kontekst. Eller til et medie, der har udviklet sig? Skabt en billedpolitik, åbnet en ny platform for fotojournalistik eller lignende.

• Give mulighed for uddybende kommentarer fra dommerne. Hvad var tæt på at vinde? Hvordan vurderede dommerne forskellene mellem to indsendte bidrag? Hvad kan andre gøre for at gøre deres billeder bedre? Altså en form for seminar/efteruddannelse med baggrund i Årets Pressefoto. Det kunne være med til at udvikle de fotografer, der sender ind. Evt. videotransmittere diskussionen fra voteringen, ligesom i Picture of the Year.

Men egentlig vil jeg bare sige tillykke til årets vindere. I har helt sikkert fortjent det. Og tak til Pressefotografforbundet for endnu en flot og debatskabende udstilling.