header_green.jpg


Journalisthøjskolens weblog om medier og journalistik


Koncertanmeldere glemmer publikum

Musikmagasinet Gaffa uddeler rundhåndet fire stjerner til skandaløst ringe Lucinda Williams-koncert i Århus. Anmeldelsen er et eksempel på, at landets journalister undertiden er overdrevent respektfulde, når de anmelder anmelderdarlings.  Kære musikanmeldere, få nu det finkulturelle hø ud af ørerne, og sæt jer i publikums sted: Vi betaler faktisk penge for koncertbilletterne!

Gid Lucinda Williams’ 2007-koncert på Voxhall havde fulgt principperne fra Radiohead’s seneste ugivelse In Rainbows: Betal for albummet, hvad du synes, det er værd. Hvis jeg på den måde havde haft muligheden for at betale ved udgangen efter koncerten, ville jeg have været villig til at betale 0 (siger, skriver nul) kroner. Og måske have bedt om at få refunderet min parkeringsafgift oven i købet.

Best songwriter? I don't think so!

Det positive først. Det var lykkedes Voxhall (med en kapacitet på mellem 4- og 500 gæster) at tiltrække et ægte verdensnavn inden for musikgenren Americana. Lucinda Williams har vundet tre Grammy’er og blev af magasinet TIME udråbt til ”America’s best songwriter” i 2002. Panelet bag den vurdering ville vist have fået kollektivt røde ører, hvis de havde været til stede på Århus-spillestedet Voxhall i november 2007.

Fingeren i øret

Tillad mig at skære ind til benet og fortælle, hvad der efter min mening gik galt til Lucinda Williams-koncerten. Og lad mig slå fast, at min vurdering ligger lysår fra Troels Frøkjærs positive anmeldelse i Gaffa. Jeg har en vis erfaring med lydteknologi og er selv udøvende musiker. Det giver mig ikke en mere kvalificeret mening end andre musikelskende koncertgængere, men tillader mig måske at give et kvalificeret bud, hvorfor flere koncertgæster stod med en eller flere fingre i ørerne, mens Lucinda Williams spillede.

Lyden:
Voxhall plejer at levere lydoplevelser af international klasse – bare ikke denne aften. Lucinda Williams’ stemme var mikset nådesløst langt frem i lydbilledet. Det resulterede i en skinger og anmasende kvindevokal, der i tilgift fremstod tør og uden luftighed. Hvor var de sædvanlige effekter; rumklang, ekko, EQ? Det ubalancerede lydmiks afslørede samtidig Lucinda Williams’ betydelige musikalske begrænsninger. Hun sang simpelthen falsk i flere passager (bl.a. Joy, Rightleously og den endnu uudgivne Jailhouse Tears) og måtte råbe teksten ud på de højeste toner. Nedenstående videoklip fra en koncert i Holland giver et vist indtryk af niveauet:



Performance:
En synligt nervøs Lucinda Williams klamrede sig til sit nodestativ og kiggede kun sjældent op fra sit tommetykke ringbind med tekster. I koncertens andet nummer afbrød hun bandet, fordi et kamerablitz vist nok havde generet hende. Hør her, Lucinda... Hvis du og din manager mener, at du er værd en billetpris på 400 kroner, så burde du gøre dig umage med at lære de 15-20 numre udenad, som du præsenterede os for. Og hvis du har problemer med rampelyset, skulle du måske overveje en anden metier.

Bandet:
Flere danske musikanmeldere har uforståeligt nok rost Lucinda Williams’s backingband til skyerne. I mine ører spillede bandmedlemmerne den mest gumpetunge sydstatsbluesrock, som jeg længe har hørt øst for Lake Charles, Louisiana. Og selv det utrænede øre kunne notere sig de ret åbenlyse fejl under koncerten (når musikerne lander på hver deres slutakkord f.eks.). "Der var småfejl, men af den menneskelige slags man hellere lever med end undværer", skrev Politikens anmelder Kim Skotte i sin seksstjernede anmeldelse af Lucinda Williams' koncert i Vega d. 27.10. 2007. Der findes småfejl, og der findes fejl. På Voxhall fik vi bestemt ikke lyden af et band, der stræber efter det sublimt uopnåelige og kikser sympatisk undervejs. Det var derimod lyden af et band, der ikke er ordentligt sammenspillet, eller hvis medlemmer ikke har øvet tilstrækkeligt op til Lucinda Williams’ Europaturné. Og det er da pinligt nok i sig selv. De to guitarister leverede et hæderligt arbejde, men som med Williams' vokal så var guitarlyden alt for skinger (diskant) og høj.

Sangene:
Dårlig lyd, scenenervøsitet, vaklende sammenspil. For at redde koncerten hjem krævede det, at de fremførte sange brændte kraftigere igennem end en gang "Louisiana Hot Sauce". Lucinda Williams har med to sine mesterværker "Car Wheels On A Gravel Road" og "World Without Tears" skabt et tilstrækkeligt vægtigt bagkatalog til at hale en komfortabel koncertsejr hjem. Desværre valgte hun at præsentere os for en række uudgivne og nye numre, der slet ikke matchede fordums meritter. "Honey Bee" og "Come On" befandt sig lyrisk på Åh Abe-niveau, og musikken hang slet ikke sammen. Gaffas anmelder Troels Frøkjær mener imidlertid, der er tale om en "drivende erotisk tekst", og at musikken blev leveret "dejligt rodet (sic) og beskidt".

Kort sagt:
Danske koncertanmeldere bør smide de køligt distancerende Ray Ban-solbriller og iføre sig et par røntgenbriller i stedet. I skal turde at stille skarpt, når de optrædende kunstnere udviser manglende professionalisme. Vi koncertgæster betaler efterhånden betragtelige summer for at høre livemusik, og vi forventer, at kunstnerne leverer varen. På grund af svigtende cd-salg er koncertmarkedet blevet en vigtig indtægtskilde for musikere. Det betyder, at der ikke længere er plads til svipsere som Red Hot Chili Peppers' Roskilde Festival-optræden, Sinéad O'Connors koncert på Skanderborg Festival eller Lucinda Williams' på Voxhall.

Kommentarer [18]

  1. 1) Christian Larsen skrev: (04-11-2007 19:32:57 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Nu var det jo ikke fordi hverken Sinead o' Connor eller Red Hot Chili Peppers fik særdeles positive anmeldelser for nogle - som du siger - svipsere af koncerter.

    Det gjorde Lucinda Williams, kan jeg forstå ;-)

  2. 2) Troels Østergaard skrev: (04-11-2007 21:39:41 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Hej Christian,

    du har helt ret mht. RHCP og O'Connor. Især to faktorer har her fået anmelderne til at fare i blækhuset:

    1. Der var tale om hovednavne til Danmarks to største festivaler.

    2. De to kunstnere er ikke på samme måde anmelderdarlings. RHCP går for at være ujævne og arrogante livemusikere, og O'Connor har ikke udgivet noget af betydning siden starten af 90'erne.

    Når Lucinda Williams fumler rundt på scenen og laver åbenlyse fejl, tilskriver de begejstrede anmeldere det hendes skrøbelige og sarte (læs; kunstneriske) væsen. Den køber jeg ikke. I min optik er fire stjerner et solidt 9-tal efter den gamle karakterskala. Det er at blåstemple en gennemført uprofessionel indstilling til et koncertpublikum, der har betalt 400 kr. per billet. Fik jeg nævnt, at Lucinda Williams først gik på scenen tre kvarter efter det annoncerede tidspunkt?

  3. 3) Troels Østergaard skrev: (04-11-2007 22:07:34 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Troels Frøkjær, Gaffas anmelder har i øvrigt været så venlig at omtale blogindlægget her på sin egen blog: { Link }

    Lad os endelig få gang i anmelderidebatten!

  4. 4) Martin Flensted-Jensen skrev: (05-11-2007 10:56:37 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Hej Troels.

    Jeg er mestendels enig med dig. "Lucy" var efter min bedste overbevisning stang-palermo da hun vaklede på scenen og slog de første ubehjælpsommme akkorder an! (Noget man dog som publikum aldrig kan være helt sikker på, og specielt ikke når vi er ude i hardcore "skrøbelige" kunstnertyper som det nok var tilfældet denne aften på Voxhall). Men jeg vil vædde en plov på, at grunden til at hun var små tre kvarter om at rasle ud af bandbussen har noget at gøre med hendes gode venner Jim eller Jack...

    Jeg mener hun lod sit i øvrigt spændende band i stikken igen og igen med upræcise indsatser og afslutninger, for slet ikke at tale om de gange hvor hun begyndte på et forkert nummer ifht. sætlisten, og husker især under "Essence", hvor guitarist Doug Pettibone (goddammit iøvrigt et cool navn) skulle synge en selv for trænede croonere temmelig højtliggende andenstemme, og hvor Lucinda så bare "glemte" at komme ind med sin førstestemme, med det resultat - og godt hjulpet af en totalt kikset styring af lydmixet - at den noget fistne andenstemme som en kædesav skar sig igennem musikken, lokalet og tilhørernes hoveder så man i panik begyndte at spejde efter nødudgangene.

    ...Og lyden generelt var katastrofal! Om ikke andet så selve lydtrykket tog pusten fra mig og jeg måtte med smertende trommehinder flygte ud på lokummet og stoppe et par kugler lokumspapir i ørerne for at kunne være i lokalet. Hvornår tager man fat på problemet, som i hvert fald jeg ser det, med de hysterisk overdrevne antal decibel på rigtig mange spillesteder? Det bør ganske enkelt kunne lade sig gøre at finde et niveau, hvor selv dem bagest i salen kan høre hvad der foregår uden at samtlige koncertgængere skal cykle hjem med hyletoner i ørerne! Specielt når der vitterlig er tale om et noget skingert og "skramlet" lydmix som det var tilfældet.

  5. 5) Lars Svanholm skrev: (05-11-2007 14:55:18 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Der er naturligvis elementer i kritikken af den pågældende anmeldelse, som man kan være enig i. Det er problematisk, hvis en koncertanmeldelse bliver "farvet" af en kunstners tidligere meritter. F.eks. vil jeg næsten betegne Lucinda Williams' sidste cd 'West' som et rendyrket mesterværk; men alligevel var der indlysende skønhedspletter i forbindelse med koncerten i Voxhall den 1. november.

    Efter, at sangeren havde afbrudt koncertens andet nummer - i sig selv usædvanligt - skulle man faktisk være glad, hvis hun i de efterfølgende 5-6 numre sang en eneste ren tone. Det var som det hele var faldet sammen. Som et i forvejen skrøbeligt læs var væltet; blot fordi en blitz var blevet fyret af blandt publikum.

    Til gengæld vil jeg sige at koncerten så at sige "åbnede sig" senere - om det så legitimerer, at den første halvdel af gig'et var af en uacceptabel standard, kan man jo diskutere.

    I øvrigt troede jeg, at det forlængst var afskaffet, at man blot lod publikum vente i mere end en halv time, inden man går på scenen.

    I tidernes morgen behandlede man rockpublikum efter forgodtbefindende - og ofte stod man ude i foyeren og ventede på at man fik lydprøven gjort færdig, inden man blev lukket ind i det forjættede land til en skrækkelig lyd. Man skulle også gå langt omkring i Voxhall denne aften for at finde et sted, hvor det lød bare nogenlunde anstændigt.

    Afslutningsvis: Det er første gang, jeg besøger Voxhall. Jeg er ikke imponeret!!! Blot dét at komme af med overtøjet, var problematisk. Publikum bliver stuvet sammen som kvæg.

    Desværre er der en tendens til - stadigvæk - at rockpublikum kan man pisse op og ned ad ryggen til hovedrystende høje billetpriser.

  6. 6) Troels Østergaard skrev: (06-11-2007 11:53:58 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Martin og Lars,

    ud fra jeres blogindlæg er det tydeligt, at Lucinda Williams-koncerten må have været dybt utilfredsstillende for andre end mig.

    Jeg vil gerne rejse en generel diskussion af, hvilke kvalifikationer vi musikforbrugere kan kræve af musikanmelderne.

    Det er tankevækkende, at de nye gratisaviser (bl.a. Nyhedsavisen) uden blusel sætter deres nyhedsjournalister, in casu René Fredensborg, til at anmelde musik. Hvad berettiger ham til det?

    Tillad mig at vende tilbage, når jeg har pløjet mig igennem lidt mere litteratur om emnet, altså musikanmelderi.

  7. 7) Martin Thimes skrev: (06-11-2007 12:39:46 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Jeg undrer mig over, at du kalder René Fredensborg for nyhedsjournalist. Godtnok har han lavet Nørrebrostenkasterhistorien, men jeg husker ham nærmest kun som musik/kulturskribent da han var på Urban. Det med kvalifikationerne vender jeg tilbage til senere i indlægget.

    Mht. din kritik af Gaffas anmeldelse, så er det springende punkt dér, at du forventer, at anmelderen sætter sig i "publikums" (hvem er publikum? Du kan ikke læse andres tanker, og det kan en anmelder heller ikke...) sted og ikke skriver ud fra dennes helt personlige oplevelse af koncerten. Hvis du ikke kan acceptere den præmis, at en anmelder per se skriver ud fra dennes egen oplevelse, så klinger din kritik nærmest pinligt hult. Anmeldelsen er af natur ekstremt subjektiv, og i mine øjne fungerer en anmelders tekster kun, når de er renset for illusionen om objektivitet. Det handler om at stole på anmelderen og især om at lære at sortere i hvis anmeldelser man gider læse. Jeg læser nærmest aldrig Kim Skottes, fordi jeg ved, at vi ikke deler musiksmag. Men jeg læser Ralf Christensen (information), Martin Laurberg (undertoner.dk) og Jakob Rosenbak (gaffa.dk), fordi jeg, af erfaring, ved, at de deler samme musikalske kvalitetskriterier som jeg selv stiller op for en plade.

    Jeg skal ikke kunne sige, om koncerten med Lucinda Williams var god eller dårlig. Jeg var der ikke. Men den kritik du rejser, omkring manglen på kritisk sans er helt fejlforstået. Du efterlyser en kritik, som hører fortiden til. En tro på, at også anmelderi skal ligge under for den evige journalistiske stræben efter objektiviteten og sandheden. Men "sandheden" som begreb eksisterer slet ikke i musikkens verden. Der findes ikke "rigtige" og "forkerte" måder at afvikle en koncert på ligesom der ikke findes rigtigt eller forkert musik. Det hele afhænger af ørerne der lytter, om man så må sige. Det undskylder ikke, at mange anmeldere argumenterer dårligt for deres synspunkter, men dét er jeg ikke så meget inde i. Der sidder vist to 8. semesterstuderende og arbejder på et fagspeciale om det, som du måske kan få lov at kigge i engang...

    For at blive lidt personlig, så har jeg aldrig forstået de forstokkede amatørmusikere og lydmænd, der brokker sig over dårlig lyd, dårligt sammenspil, glemte tekster og så videre. Det er mig inderligt ligegyldigt, om et band mister en takt hist og pist, om en tone ryger i farten i et omkvæd, og om der er lidt overstyring på guitaren hist og her. Det har altid været vigtigere for mig at få en ærlig kunstner at se. Et eksempel var en koncert fra 2004 med Michael Gira.

    { Link }

    Din forventning om at kunstnere skal agere professionelt, som var de maskiner, ligger mig så fjernt, at jeg næsten savner ord. Jeg burde tage dig i hånden og vise dig, at professionalitet og højskolekedeligt sammenspil hører til i en dårligere version af den virkelighed, som jeg lever i. Tag til koncerten med Jandek på søndag på Voxhall. Du vil garanteret hade det, men måske vil det ryste lidt ved din opfattelse af, at koncerter skal være professionelle og tighte. Som du skriver, så giver din erfaring som lydmand og musiker dig ikke ret til at udøve kritik på et kvalificeret niveeau. Men din idé om, at din baggrund gør dig til en bedre iagttager af en koncerts lyd mv. er helt skudt ved siden af. For hey, det kunne jo være, at Troels Frøkjer rent faktisk har skrevet det HAN mente om koncerten. Og sådan skal det også være.

  8. 8) Troels Østergaard skrev: (06-11-2007 12:51:58 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Hej Martin,

    det handler ikke om, at kunstnere skal optræde som maskiner, men at de som minimum skal give deres bedste. Lad mig give et eksempel: Bruce Springsteen har i flere interviews udtalt, at han altid er gået på scenen med den præmis at give publikum den bedste koncert, de nogensinde har været til.

    Jeg kan forsikre dig for, at det ikke var tilfældet med Lucinda Williams. Hun er ikke forpligtet ud over sine evner, men når hun nu har begavet os med to Americana-mesterværker, hvorfor skal koncertgæsterne så spises af med en uinspireret jam-session?

    Du har én definition på en god musikanmeldelse, jeg har en anden. Det gør ikke min kritik af Gaffa mindre kvalificeret. Dine personlige erfaringer med forstokkede amatørmusikere og lydmænd kan jeg ikke rigtig bruge til noget.

  9. 9) Ole H.B. Andreesen skrev: (06-11-2007 13:48:23 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Hej Martin

    Jeg får kuldegysninger, når personer, der befatter sig med journalistik, begynder at plædere for, at der ikke findes en sandhed - om det så er en sandhed om musik.

    For selvfølgelig findes der en sandhed om musik: Den kan for eksempel spilles i utakt. Eller man kan ramme de forkerte toner. Eller man kan glemme teksten. Det er en sandhed. Men om det skal tolkes som noget charmerende eller ligegyldigt - det må anmelderne selv om.

    Du skriver i dit svar til Troels, at han efterlyser en musik-kritik, som hører fortiden til med: "En tro på, at også anmelderi skal ligge under for den evige journalistiske stræben efter objektiviteten og sandheden. Men "sandheden" som begreb eksisterer slet ikke i musikkens verden. Der findes ikke "rigtige" og "forkerte" måder at afvikle en koncert på ligesom der ikke findes rigtigt eller forkert musik. Det hele afhænger af ørerne der lytter, om man så må sige."

    Jeg er lodret uenig med dig: Sandheds-kriteriet kan også sagtens lægges til grund, når man skal anmelde, uanset om det er musik, bøger, teater etc.

    Det er tolkningen og forståelse af de faktuelle sandheder, som kan være mere eller mindre begavet - nej, undskyld: Personligt - funderet.

    Hilsen

    Ole H.B. Andreesen

  10. 10) Martin Thimes skrev: (06-11-2007 14:32:06 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Ole,

    der er ingen grund til at sidde og småfryse på dit kontor. Jeg håber da, du forstår, at min modstand mod "sandheden" kun gælder musikanmeldelser. Troels har villet rejse en diskussion om "den gode koncertanmeldelse" og jeg har givet mit indspark.

    Du skriver så, at der findes en sandhed om musik. Noget med utakt og forkerte toner. Men i min verden er det lige så ofte det forkerte, det skramlede, det fejbefængte, der fænger. Det gør ikke, at det er den slags musik, der er den rigtige. Jeg accepterer begge udtryksformer som værende lige gyldige ud fra et kvalitetsmæssigt synspunkt. Jeg sætter også pris på et velspillende band, og en god lydmand. Men det er ikke det alene, der gør en koncert til en positiv oplevelse. Og jeg lader ikke så let mit indtryk af en optrædelse slå ud - skulle der være en misser eller to. Den anskuelse betyder dog, at min opfattelse af en "god" koncert sjældent vil harmonere med eksempelvis Troels'. Det er også helt i orden med mig, men derfra og så til at bebrejde og offentligt gøre modstand mod en anmelder for at skrive det, som vedkommende har oplevet kræver i mine øjne flere og bedre argumenter. Det virker ikke til at du, Troels, har misset min pointe om at

    Troels, du føler dig snydt ovenpå koncerten. Troels Frøjkær følte sig godt underholdt. I er uenige. Acceptér, at det er Frøjkær der er blevet betroet at anmelde koncerten af gaffa.dk. Det du kræver af en koncertanmeldelse er røntgenbriller foran anmelderens øjne. Du vil have forbrugerjournalistik med fokus på "manglende professionalisme" fordi "vi koncertgæster (efterhånden) betaler betragtelige summer for at høre livemusik, og vi forventer, at kunstnerne leverer varen". Men musik er ikke forbrug. Musik er følelser, fejl, misforståelser, overraskelser og lydmæssig forførelse.

    Troels, du skriver desuden: "Du har én definition på en god musikanmeldelse, jeg har en anden. Det gør ikke min kritik af Gaffa mindre kvalificeret. Dine personlige erfaringer med forstokkede amatørmusikere og lydmænd kan jeg ikke rigtig bruge til noget."

    Ganske korrekt. Ligesom jeg nu ved, at jeg vil have svært ved at læse en eventuel anmeldelse skrevet af dig, fordi vores kvalitetskriterier er så forskellige. Sådan sorterer vi alle.

    Det her nærmer sig mere og mere en diskussion om kulturel anskuelsesvinkel end en om musikanmeldelser. Men det hænger heldigvis også sammen.

  11. 11) Troels Østergaard skrev: (06-11-2007 15:06:18 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Hej Martin,

    helt fint, at du ikke vil læse mine anmeldelser, men derfor kan vi jo godt tage en generel diskussion af anmelderi. Jeg mener nu, at musik OGSÅ er forbrug. Jeg sætter i øvrigt selv pris på skramlet rock; Neil Young & Crazy Horse, Queens of the Stone Age - men der skal være en pointe med skramlet, og det mener jeg ikke Williams demonstrerede på Voxhall.

  12. 12) Ole H.B. Andreesen skrev: (06-11-2007 15:36:38 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Hej Martin

    Jeg er praktisk indrettet: Fryser jeg, tager jeg en trøje på :-), men tak for din omsorg.

    Jeg synes, du trækker i land i forhold til din indledende bemærkning - som jeg for god ordens skyld lige kopiere ind her: "... "sandheden" som begreb eksisterer slet ikke i musikkens verden. Der findes ikke "rigtige" og "forkerte" måder at afvikle en koncert på ligesom der ikke findes rigtigt eller forkert musik. Det hele afhænger af ørerne der lytter, om man så må sige."

    I dit svar til mig forsøger du let og elefant at snige dig uden om den kendsgerning, jeg påpeger, nemlig at der er en sandhed om musik - utakt etc. I dit svar forholder du dig ikke til det, men gør du det til et spørgsmål om "rigtig eller forkert musik", hvilket for mig er noget helt andet end sandheder om musik.

    Om det er rigtig eller forkert musik - om man kan li' det eller ej - se, det er jo netop et tolkningsspørgsmål - og det er underlagt anmelderiets frie og personlige vurdering.

    Men det er altså stadig en sandhed, hvis orkestret spiller i utakt eller koret ikke rammer tertsen.

    Jeg gør ikke spørgsmålet om kvalitet, den enkelte anmelders vurdering eller tolkning til et spørgsmål om sandhed om musik.

    Men sandhed(er) om musik eksisterer - det var mit fokus i mit svar til dig. Og det synes jeg er væsentligt i en tid, ellers normalt begavede og reflekterende mennesker med tilknytning til journalistikken går rundt og siger, at det ikke giver mening at tale om sandhed. Og hvor nogle journalister sågar begynder at indrette sig efter det.

    Bedste hilsner

    Ole

  13. 13) Lars Svanholm skrev: (06-11-2007 15:41:00 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Som udgangspunkt er jeg enig i den kommentar, som definerer anmelderens rolle. En anmelder er i sin gode ret til at være subjektiv og vurdere fx. en koncert efter sine egne præmisser.

    Troels skriver, at jeg signalerer, at koncerten for mig var "dybt utilfredsstillende". Det er nok lidt af en overdrivelse; men klart! Der var ting på - og ikke mindst - udenfor - scenen, der ikke fungerede.

    Men når dét er sagt, må jeg da erkende at netop 'Come on', som karakteriseres som på "Åh, abe-niveau" var koncertens vendepunkt efter min ydmyge mening. Sangen findes i øvrigt på Lucinda Williams' sidste plade 'West' og er således ikke uudgivet. Blot en petitesse i diskussionen, som jeg i øvrigt synes er interessant.

    Og er det ikke dét, man kan bruge anmeldelser til? Som afsæt til en debat? Det synes jeg....

  14. 14) Mikkel Arre skrev: (06-11-2007 23:34:10 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Nu er I sådan set allerede gået videre fra dét punkt, men bare lige for at få det på plads: Det virker noget urimeligt at skamme René Fredensborg ud.

    { Link }

    Ifølge ovenstående, der godt nok ikke virker helt opdateret, er han med i Foreningen af Danske Musikkritikere. Og ja, han skriver nyheder m.v. til hverdag - og ja, der er i dén grad ringere anmeldere på danske aviser end René Fredensborg.

    Skal man i øvrigt diskutere musikanmeldelser, er det svært at komme uden om danske anmelderes umådelige glæde ved at skrive om alt muligt andet end det værk, de skal anmelde.

    Det bedste eksempel, jeg kender, er nedenstående, der selvfølgelig er alt andet end repræsentativt, men lidt, bare lidt, må man vel gerne smile på den her alvorlige blog, ikke?

    { Link }

    Diskussionen er dødspændende, så jeg skal ikke afbryde den yderligere.

  15. 15) Søren Andersen skrev: (08-11-2007 00:55:54 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Hej Troels og alle i andre musikdebattører...

    Jeg er blot en sølle 1. semester studerende på DJH, men jeg føler nu alligevel trang til at kommentere denne blog.

    Det skal siges at jeg ikke har overværet Lucinda Williams koncerten, men så har jeg til gengæld bevidnet så mange andre.

    Jeg er helt vildt træt af koncertanmeldelser. Jeg har faktisk gjort det til en vane, at undersøge hvad anmelderen tidligere har skrevet, før jeg giver mig i kast med at læse en anmeldelse. For desværre er alt for mange anmeldelser gennemsyret af anmelderens forhold til den musik, der skal anmeldes.

    For at tage et eksempel. Jeg var til Muse koncerten i Forum d. 24/10. Sammen med 10.000 andre havde jeg utvivlsomt en super aften. Det havde Henrik Quietsch fra Ekstra Bladet ikke. Læs hans anmeldelse her { Link }

    Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man sætter en mand som Henrik Quietsch til at anmelde et band, han tydeligvis ikke har den store fidus til. Hvad er pointen? Hvem gavner det? Er det måske bare for at pisse en masse mennesker af? Hvorfor starte med at svine bandets musik, sådan helt generelt, før man overhovedet begynder at kigge på selve oplevelsen?

    I øvrigt er jeg ganske enig med Ole i, at der bør være en sandhed om musik. Man må kunne forvente af en musikanmelder, at der bliver kigget på præstationen på scenen og ikke hvorvidt den optrædendes bagkatalog er til at lukke op og skide i. Desværre ender en alt for stor del anmeldelser sådan.

  16. 16) Troels Østergaard skrev: (08-11-2007 14:52:33 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Hej Søren,

    velkommen til debatten om musikanmelderi (-:

    Ja, du har selvfølgelig en pointe i, at en anmelder også kan være negativt forudindtaget.

    Jeg mener bestemt, at der er visse objektive elementer, som en musikanmelder kan forholde sig til. En grundlæggende forståelse af den anmeldte musikgenre er en god forudsætning.

    Derfor skal man nok være varsom med at sende avisens operaekspert til Slayer-koncert - eller omvendt!

    Gør i øvrigt lige opmærksom på en interessant debat, der kører på Gaffas hjemmeside: { Link }

  17. 17) Ole Rosenstand Svidt skrev: (21-11-2007 23:45:28 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Interessant debat - jeg har - lidt forsinket, beklager - lagt en lidt anden vinkel på den på min blog:

    { Link }

  18. 18) Flemming Laursen skrev: (15-02-2008 00:49:16 GMT)
    Koncertanmeldere glemmer publikum

    Jeg synes på en eller anden måde debatten om musikanmeldere mangler lidt perspektiv. Troels Østergaard føler sig snydt over anmeldelsen af Williams koncerten, fordi han havde betalt i dyre domme for en koncert, som han blev dybt skuffet over, og for at gnide ekstra salt i såret valgte Kim Skotte at anmelde den godt. Er en musikanmeldelse til for de få, som har været til koncerten, og derved have en funktion af at være en slags bekræftelse af deres oplevelse. Det synes jeg ikke, for anmeldelsen må vel være til for de, som ikke har set den pågældende kunstner og som overvejer at se kunstneren en anden gang.

    Med hensyn til de parametre, som der bliver opstillet: f.eks. lyd, sammenspil og valg af sange er det naturligvis vigtigt, at håndværket er i orden, men det er jo ikke nødvendigvis Lucinda Williams skyld, at lydmanden fejler og hun så derfor ikke får ordentlig monitor så hun ikke kan høre noget. En anmeldelse er og bliver subjektiv og derfor er det vigtigt, at anmeldelsen afspejler den oplevelse, som anmelderen havde til koncerten. Derfor er det nødvendigt, at Kim Skotte skriver en positiv anmeldelse, hvis han havde en god oplevelse.

    Med hensyn til koncertmarkedet og alt det der, er det store problem, at alle anmelderne koncentrerer sig om de store navne, og fuldstændigt glemmer alle de små koncerter med små bands. Det er netop her rockanmeldelsen har sin berettigelse ved at kunne spotte alle de nye navne og tendenser. Det synes jeg er uendelig mere interessant end en eller anden nedsabling af Red Hot Chile Peppers på Roskilde.


Discussion for this entry is now closed.






Troels Østergaard

Jeg er oprindeligt uddannet cand.mag. i tysk og dansk og har derudover taget diplomuddannelsen i journalistik på Journalisthøjskolen i 2002. En kort karakteristik af mig selv: Germanofil mediestorforbruger med særlig interesse for onlinemedier, anmelderi og konceptudvikling.

Mine favoritter
  • Spiegel
  • Bild
  • Stylus Magazine
  • eJour
  • Wired

  • Mine tidligere indlæg
    Apple er for professionelle
    Google Rules! Søgemaskineoptimering for dummies
    Afsløring: Henrik Dahl er en Opel
    Koncertanmeldere glemmer publikum
    Musikanmeldelsen i en brydningstid
    Visionært? Luk Ekstra Bladet!
    Gamle medier får smæk med non-linealen



    Email :: webmaster@djh.dk