Hvad kan holde en journalist vågen om natten? Bekymring for om citatet nu var korrrekt, om historien holder, om man nu også gjorde sit bedste for at få fat i den helt rigtige kilde?

Sådan var det tidligere. Nu er det noget helt andet, som først og fremmest giver journalister anledning til panderynken. Nemlig mediernes mulighed for i fremtiden at overleve som forretninger.

Sådan er det i hvert fald i USA, hvor rapporten The State of the News Media 2008 netop er offentliggjort. Rapporten, som er den årlige måling af sundhedstilstanden i den  amerikanske mediebranche,  indeholder i år en interessant undersøgelse foretaget blandt mere end 500 journalister og medieledere om deres holdning til deres fag og deres arbejdspladser.
 
Selv om undersøgelsen selvfølgelig handler om forholdene ”over there”, kan vi godt lære en del af den. Og vi kan i hvert fald bruge den til en debat om, hvor vores medier er på  vej hen – og om vi virkelig vil derhen.  

Project for Excellence in Journalism (PEJ), som har lavet denne rapport, gennemførte en lignede undersøgelse i 1999 og 2004 blandt amerikanske journalister. Derfor kan de konkludere, at et flertal af amerikanske journalister nu ser med større bekymring på mediernes mulighed for at finde en forretningsmodel, som nyheder, baggrund, perspektiv, reportager og andet i fremtiden kan bo i.

Da undersøgelsen blev gennemført i 2004 var journalisterne mest optaget af fagets professionalisme og holdning til at bedrive troværdig kvalitetsjournalistik. Men sådan er det ikke længere.
På tværs af lokale og landsdækkende, trykte og elektroniske medier har journalisterne en ny topbekymring: Penge.

I undersøgelsen giver journalisterne udtryk for, at de oplever stagnation i branchen i form af nedskæringer og besparelser i mediehusene, hvilket resulterer i en mindre omfangsrig dækning af forskellige områder og begivenheder end tidligere.
 
Denne tendens understøttes også af andre analyser i årets rapport, som blandt andet beskriver, at færre medieplatforme ikke fører flere historier med sig. Tværtimod. Mængenden af historier indskrænkes. Og historier i USA – som ikke lige handler om præsidentvalg og krigen i Irak – har simpelthen en kortere levetid.

Denne tendens vil mange i den danske mediebranche også kunne genkende. Vi har igennem de senere år set en voldsom udvikling i mængden af platforme – en ny 24  timers nyhedskanal, nye gratisaviser, nye netmedier osv. Men fornemmelsen af, at der er kommet flere forskellige historier, og at de nye medier differentierer sig udebliver.

PEJs årlige temperaturmålinger af den amerikanske nyhedsindustri er sjældent opløftede læsning. Og årets rapport er ingen undtagelse.
Otto ud af ti journalister i denne rapport mener, at deres arbejdspladser har skåret for meget ned, og at det går ud over dækningen af komplekse sager og problemstillinger. Sagt med andre ord: Der er færre journalister og dermed mindre tid til at overvåge, videreformidle og analysere komplekse forhold og begivenheder. Derfor går de, der er tilbage, efter de lette historier, som kan laves i en håndevending og uden de mange kilder og den store baggrundsdokumentation.

Størstedelen af journalisterne er med andre ord stadig ikke tilfredse med indholdet af journalististikken. Men hvor de tidligere var bekymret over deres egen professionalisme og holdning til faget, er de i dag mere bekymrede over manglen på ressourcer på deres mediearbejdspladser.

Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at danske journalister ville svare på samme måde, hvis de blev stillet tilsvarende spørgsmål.
2007 har også i den danske mediebranche været præget af snak om nedskæringer og afskedigelser – ikke mindst hos DR og flere dagblade  – med manglende kvalitet, flere fejl og manglende troværdighed til følge.

I den amerikanske undersøgelse siger seks ud af ti journalister og redaktører simpelthen, at journalistikken bevæger sig i den forkerte retning. Mindre end en tredjedel er optimiske på branchens vegne.

Der er dog også små tegn på optimisme i åres rapport. I 2004 sagde fire ud af ti journallister, at kynisme var en berettiget etikette at sætte på journalisterne. Det er i dag faldet til at tre ud af ti journalister. En af forklaringe på den positive udvikling hænger måske sammen med, mener forfatterne, at flere i årets undersøgelse giver udtryk for, at journalisterne er kommet tættere på deres læsere, lyttere og seere via de digitale platforme. I 1999 sagde 57 procent, at journalister ved landsdækkende medier ikke havde kontakt med deres publikum. Det tal er i dag faldet til 41 procent.
Til gengæld ser forfatterne en stor udfordring for fremtidens medier i at finde  fælles fodslag mellem ledere og medarbejdere, når det handler om at skabe nye medier og nyt indhold. Journalisterne og deres ledere deler i mindre og mindre grad de samme værdier.

Samtidig viser undersøgelsen, at journalisterne ikke har den samme tiltro til, at deres ledere er dygtige til at lede og føre medierne ind i en ny digital tidsalder, som lederne selv har.
Ifølge forfatterne til rapporten kan dette gab imellem medielederne og journalisterne være en hæmsko i en branche, som tydeligvis må være innovativ og eksperimenterende for at overkomme sine problemer.